15. juli 2008 04:00
-
Send artiklen Havfruen byder velkommen til Bogense til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Havfruen Elle byder velkommen og frister med sin atributter
Havfruen byder velkommen til Bogense
I forbindelse med Nordfyns Bank 100 år dag besluttede bankens bestyrelse at skænke byen en gave. Og da nu købstaden Bogense var erklæret som "Havfruernes by" var det nærliggende at tilbyde byen en havfrue.
Det blev taget kontakt til billedhuggeren Poul R. Weile, som så skabte, formede og støbte Elle. Hun blev anbragt på en granitsokkel, og i en årrække stod Elle for enden af den gamle havn i Bogense.
Det blev taget kontakt til billedhuggeren Poul R. Weile, som så skabte, formede og støbte Elle. Hun blev anbragt på en granitsokkel, og i en årrække stod Elle for enden af den gamle havn i Bogense.
1 anbefaler denne artikel
For mange var hun en daglig glæde, for andre en daglig plage, og der er jo det med kunst - den kan ikke diskuteres, og blir det dog ofte og af og til højlydt. Og det er godt, for det er hvad kunst skal. Forandre, forarge, forlyste og bevæge.
Ensomme Elle
Nu er Elle flyttet. Hun har måske fundet sit blivende ståsted ved indsejlingen til Bogens Havn og Marina, hvor hun byder sejlerne velkommen. Hun er rykket nærmere sit rette element, og på særlige stormende dage, når havbruset hende til halen. Forfatteren Gorm Benzon og flere med ham har berettet om prinsessen og Havmanden.- Prinsessen blev holdt fangen i et gyldent bur af sin far kongen, som lod en drage bevogte hende. Hun sang så smukt og sørgmodigt og mange friere forsøgte sig, men fandt ikke nåde for kongens øjne og blev sendt ned i gabet på dragen.Imidlertid var der en havmand i området, som hørte den skønne synge og forelskede sig. Han nåede frem til stedet, og slog dragen ud med sin store fiskehale, befriede prinsessen, og nåede ud i havet med hende skarpt forfulgt af kongen og hans svende. Havmanden og prinsessen levede lykkeligt og fik en masse små prinsesser, der ofte ses sidde på en sten og rede deres lange lokker med en guldkam, mens de synger skønne sange. De fleste har ben efter moderen, men Elle- ja hun lignede sin far og fik delvist fiskehale, og de havfruer drager af en eller anden grund ikke så meget. Derfor må hun nøjes med at stå på den yderste mole og spejde ud over havet. Med bryster som torpedoer og marsvin i hænderne.
Birgit Folden