Ugeavisennordfyn
Skytternes sæson er slut
Jan Østergaard Jensen fra Særslev Skytteforening blev den helt store medaljesluger ved DM-stævnet.
Medaljeregn over Jan Ø. Jensen ved DM-stævne
SKYDNING: I den sidste weekend i september blev der sat punktum for skytternes udendørs sæson med DM for seniorer i Vingsted. Sædvanen tro var Særslev Skytteforening repræsenteret med adskillige skytter, og en del af dem kom hjem med medaljer.

Blandt DM-stævnets suverænt bedste skytter var Jan Østergaard Jensen fra Særslev, der erobrede hele 10 guldmedaljer, en sølvmedalje og en bronzemedalje. Jan Ø. Jensen blev således dansk mester på 200 meter distancen efter en finale, hvor han førte rimeligt suverænt hele vejen, og guld vandt han også i den såkaldte Dan Cup på 300 meter. Endvidere var Jan Ø. Jensen sammen med klubkammeraterne Jakob Jensen, Laura Buch og Maria Degn Poulsen øverst på sejrsskamlen i 50 meter for foreningshold.

Nævnes kan det ligeledes, at Særslev havde skytterne Jan Østergaard Jensen, Jakob Jensen, Vang Jarl, Torben Christiansen og Jesper Lyck Hansen med på det amtshold, der vandt sølv på 200 meter distancen, og på 300 meter amtsholdet, der vandt guld, deltog Jan Østergaard Jensen også sammen med Torben Christiansen og Poul H. Jørgensen. Førsteplads og gulmedaljer blev der endvidere til det fynske amtshold på 50 meter, hvor Særslev-skytterne Maria Degn Poulsen, Jan Østergård Jensen, Poul H. Jørgensen, Laura Buch, Camilla Knudsen, Niels Frederiksen, Hans Otto Rasmussen og Mogens Poulsen var blandt deltagerne.

JH

Tophistorier netop nu

Kundeservice

Telefon: 63 15 15 15 · Fax: 65 93 00 56
E-mail: kundeservice@fynskemedier.dk

Åbningstider: Mandag-torsdag: Kl. 8.00 - 16.00 · Fredag: Kl. 8.00 - 15.00
Abonnementsrettelser til næste dag senest kl. 14 hverdagen før.
Rettelser, der modtages fredag efter kl. 14 træder først i kraft tirsdag.

Har du ikke fået avisen? Ring tlf. 63 15 15 15
Mandag-fredag: Kl. 7.00 - 10.00 Lørdage og søndage: Kl. 8.00 - 10.30