Petersparkernyt spili gang
Peter
sparker
nyt spil
i gang
Lindegårdens Fodbold- og Frisbeegolf kalder Peter Jørgensen det nye tiltag, der er blevet begavet med 177. 000 kroner fra LAG Nordfyn.
Foto: Yilmaz Polat
Peter Jørgensen har fået 177.000 kroner til Lindegårdens Fodbold- og Frisbeegolf fra LAG Nordfyn
KROGSBØLLE: På en fire hektar stor mark ved de gamle grusgravssøer, hvor ørreder i dag slår med halerne og skotsk langhornkvæg nyder tilværelsen, slår Peter Jørgensen fra Lindegårdens Fiskesøer et slag for nye aktiviteter i fri luft.- Lindegårdens Fodbold - og Frisbee golf skal stedet hedde, fortæller Peter Jørgensen om ideen.
Brøndringe i jorden
Den er allerede realiseret flere steder i Jylland, og kræver blot en fodbold, en frisbee, masser af plads og 18 huller. Hertil lige så mange brøndringe, et hegn og nogle vimpler på stænger.- Vi går i gang med anlægge banen i begyndelsen af foråret. Der skal skubbes lidt jord til bunkers, banen skal tromles og brøndringe med 70 centimeter i diameter skal graves ned i jorden, fortæller Peter Jørgensen, der snart har den nødvendige landzonetilladelse i hus fra kommunen.
Han har fået 177.000 kroner fra LAG Nordfyn til spillet. Det benytter en del elementer fra golfspillet, og kombinerer det med både bold og frisbee. Og det bliver ren "pay and play."
Spark eller kast
De 18 baner bliver på 120 til 150 meter i længden. Her skal der sparkes eller kastes fra et startsted, og så gælder det eller om at bruge så få spark eller kast, før bold eller frisbee er i hul. Der bliver tale om en tur på godt to kilometers længe.Selve projektet, som også omfatter indhegning af banen vil koste i omegnen af en halv mio .kroner. Til gengæld håber Peter Jørgensen akkurat som LAG Nordfyn, at spillet vil give turisterne endnu en nordfynske oplevelse.
Åbner til foråret
- Vi åbner den 1. maj. Og det bliver på samme vilkår som ved lystfiskersøen, hvor entreen skal erlægges i en kasse, fortæller Peter Jørgensen.Lystfiskersøen og de mange ørreder har årligt besøg fra omkring 2000 lystfiskere. Samme antal håber Peter Jørgensen vil forsøge sig på den nye bane. ekst
Klaus Wind
