Spin ellerfolkestyre
Spin eller
folkestyre
Tre soleklare garantier om bevarelse af nordfynske busruter. Morten Andersen synes åbenbart ikke, at han skylder vælgerne en forklaring.
Måske burde man ikke forbavses.
Fra landspolitik kendes spinpolitikere, desværre alt for godt. Inspirationen hos disse politikere hentes hos erhvervslivet. Visionen er helt tydelig at drive stat,region og kommune, som et firma.
Den primære opgave er gøre alt for at brande sig selv som et andet produkt. For alt i verden skal vælgerne præsenteres for et rosenrødt glansbillede af vedkommende. Megen god energi spildes på på aggressiv, positiv eksponering af sig selv. Man optræder gerne i alle mulige og umulige sammenhænge. Ingen begivenhed er for plat at deltage i, hvis altså medierne er tilstede.
Pyt,med den politiske substans, det eneste der tæller er omtale.
De politiske visioner udstikkes ofte som erklæringer. Alt skal foregå fnugfrit, derved undgås ukontrollabel politisk debat.
Skulle der dukke ubehagelige sager op så forholder spinpolitikeren sig tavs og er tilsyneladende forsvundet fra jordens overflade.
En sådan bangebuksepolitik er i modstrid med folkestyret, hvor dialog mellem borgere og politikere er et centralt element, hvis der skal være tale om ægte demokrati.
Morten Andersen er prototypen på en spinpolitiker. Alligevel.
Kære borgmester, mand dig nu op og orienter os borgere om, hvad dælen, der blevet af dine busgarantier !
Preben Kirkegaard Hansen
Labøllevvej 37
5471 Veflinge
