Bogense-danserhædret i Randers
Bogense-danser
hædret i Randers
Annonce:
Nye smykker af dit gamle guld! Håndlavet smykker!
Nye smykker af dit gamle guld! Håndlavet smykker!
13-årige Emma Greve blev hædret for sine DM-mesterskaber i kronjydernes "hovedstad"
Bogense: For nogle uger siden hædrede Nordfyns Kommune sine danske og fynske mestre, men glemte ved den lejlighed Emma Greve, Bogense, som er både tredobbelt dansk mester og dobbelt jysk/fynsk mester i sportsdans.Nu har Bogense-pigen til gengæld fået sin fortjente hyldest i Randers. Det skyldes, at hun sammen med sin jyske partner Magnus Ginge stillede op for Sportsdanser-foreningen RAFFI i Randers ved et af DM-stævnerne.
I Randers Kommune indbyder man alle mestre til en hædersaften i kulturhuset Værket, hvor der er buffet, borgmesterord og hyggeligt samvær blandt de mange topidrætsfolk. Emma Greve sad til bords med andre danske mestre, landsholdspillere, EM- og VM-deltagere, og drog hjem til Fyn efter en fin aften, hvor hun for sine DM-titler fik en digital fotoramme, et diplom og en håndtryk af Randers-borgmester Henning Jensen Nyhuus.
