kundeservice
09. marts 2010 04:00 -

Send artiklen Snart dufter der af friskbagt brød i brugsen til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:
Snart dufter der af friskbagt brød i brugsen
Uddeler David Lorentzen (bagerst) er meget tilfreds med, at der snart kan sælges friskbagt brød i Nørreby Brugs. Arkivfoto
Foto: HANS HENRIK ØSTERGAARD/HANS ØSTERGAARD

Snart dufter der af friskbagt brød i brugsen

Håndværkere og lokale hjælper bageri i Nørreby Brugs på vej
nørreby: Hos uddeler David Lorentzen fra Nørreby Brugs har det længe været en brændende ønske at kunne sælge lunt og nybagt brød til kunderne.

Men det er ganske dyrt at etablere et minibageri, og netop dette har længe været en hindring for at sprede duften af nybagt brød i Nørreby Brugs.


- En bake-off-afdeling er normalt et større projekt og en stor investering. Men ikke i Nørreby, siger David Lorentzen og fortsætter:

- Som vanligt bakker lokalbefolkningen op om deres brugs. Men vi har også fået hjælp så langt væk fra som Bogense og Skamby. Alt håndværkerarbejde bliver kort og godt udført gratis og de enkelte håndværkere medbringer sågar materialer.

Lokal opbakning

Uddeleren i Nørreby Brugs fortæller, at tømrerfirmaet Meyer & Johansen har lavet skillevægge, Farve- og Elcentret i Bogense sponsorerer el-arbejde, mens Steen Anker VVS har sponsoreret etablering af vand og afløb. Bjarne Maler i Bogense har sponsoret spartelmasse og maling, og dertil kommer fliser, som en lokal indbygger har foræret os.

Lokale i arbejde

- En stålbordplade med vaske har vi også fået forærende og det arbejde, de ovennævnte håndværkere ikke har udført kommer lokale og gør. Bårdesø Brugs har desuden hjulpet os med blandt andet bageplader og diverse tilbehør, fortæller David Lorentzen.

Ifølge uddeleren er det lykkes at etablere det kommende minibageri langt billigere end andre steder.

- Jeg har ikke hørt om noget andet sted inden for Coop, hvor bake-off er etableret for under 50.000 kroner. Lige nu er vi i Nørreby oppe på at have brugt omkring 16.000 kroner. Og så vidt jeg kan se, så mangler vi ikke at købe mere, siger en tilfreds David Lorentzen.

Af Sander Schmidt Astrup


flexblock