kundeservice
09. marts 2010 04:00 -

Send artiklen Borgmester klippede snoren til Hjertestien i Bogense til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:
Borgmester klippede snoren til Hjertestien i Bogense
Kort over ruten blev studeret inden afgang fra havnen.
Foto: NILS SVALEBØG
Se flere billeder

Borgmester klippede snoren til Hjertestien i Bogense

Lørdag klippede Nordfyns borgmester snoren til Hjertestien i Bogense. Flere motionsstier er på vej
Bogense: Hjerteforeningen og Nordfyns Kommune kunne næppe have valgt en smukkere dag til at åbne en ny motionssti. Solen skinnede fra en skyfri himmel og små hundrede lokale motionister var mødt op, da Hjertestien i Bogense blev indviet i lørdags.


- Med sådan et vejr, som vi har i dag, så kan det ikke gå galt, sagde Nordfyns Kommunes borgmester Morten Andersen (V), inden han fik en saks i hånden og klippede den røde snor.

- Jeg erklærer hermed Hjertestien for indviet, sagde borgmesteren og modtog en klapsalve fra tilhørerne.

Hjertestien er finansieret af Nordfyns Kommune efter initiativ fra Hjerteforeningens lokalkomité på Nordfyn.

- Vi vil lave en masse arrangementer på stien fremover, så det ikke bare er her på åbningsdagen, at den bliver benyttet, sagde formanden for Hjerteforeningen på Nordfyn , Birthe Thaisen.

Stien begynder ved enden af den gamle havn i Bogense og snor sig gennem Bogense by som et ottetal. Ruten går blandt andet ad Kirkebakken, hvor der er udsigt til Æbelø og forbi Bogense Vandtårn og Marinaen. Hver cirkel i stiens ottetal er cirka tre kilometer lang.

- Jeg nøjes med den korte rute i dag, da jeg har et bryllup, jeg skal til, sagde Morten Andersen, inden han begav sig ud på ruten sammen med de øvrige motionister.

Hjertestien i Bogense vil inden længe få en pendant i to andre nordfynske byer, afslørede Birthe Thaisen.

- Der er en sti på vej i Søndersø, og vi er også så småt gået i gang med at etablere en hjertesti i Otterup. Jeg tror de næste to projekter kan være færdige inden årets udgang.

Sune Lundby Møller
Borgmester klippede snoren til Hjertestien i Bogense
Omkring 100 motionister mødte op til indvielsen af den nye rute, som findes i en udgave på tre og seks kilometer. Ruten begynder ved den gamle havn i Bogense.
Foto: Nils Svalebøg


Luk
 1 2 3 Næste
Borgmester Morten Andersen fra Nordfyns Kommune klippede den rød
Kort over ruten blev studeret inden afgang fra havnen.
Foto: NILS SVALEBØG
flexblock