Grøftekanten ernaturens ansigt

Nordfyn: Danmark er et af de mest intensivt dyrkede lande i verden, hvor hele 62 % af det samlede areal er opdyrket.

Og da en stor del derudover anvendes til vejanlæg, industri, lufthavne, byer og beboelse mv., er der ikke meget tilbage til det, vi benævner egentlig natur. Også Nordfyn er domineret af dyrket og kultiveret land med (for) få pletter uberørt af menneskelige aktiviteter.

Der findes dog nogle mindre ”lommer” i det intensivt dyrkede landskab, som kan benævnes natur. En af disse lommer er vore grøftekanter eller rabatter. Samlet set udgør landets grøftekanter et areal på størrelse med Ærø – og det er ikke ret meget, så vi skal passe godt på dem.

Ukrudt er noget særligt

Men hvorfor passe så meget på denne samling ukrudt, som nogen ser grøftekanterne?

Grøftekanterne er noget særlig og smuk natur, der viser, at planterne i et frit samspil kan overleve på et smalt stykke udyrket jord mellem asfalt og landbrug.

Grøftekanterne er vigtige levesteder for både dyr, fugle og insekter og fungerer som nødvendige spredningskorridorer. Det er blevet endnu vigtigere, fordi mange af de tidligere spredningskorridorer som f.eks. markhegn er forsvundet som følge af sammenlægninger af brug og intensiveret landbrugsdrift.

Mens det dyrkede lands monokulturer præges af ensformighed og genkendelighed, er grøftekanten en modsætning med stor variation og spontanitet – det man vist førhen kaldte skønhed og herlighedsværdier – men desværre uden reelle indtjeningsmuligheder.

Grøftekanten er en mangfoldighed af flora og fauna koncentreret på meget lidt plads. Det er et vigtigt element for biodiversiteten – mangfoldigheden af dyreliv og planter, som vi bør værne mere om, da den går tilbage i et hastigt tempo i disse år, også i Danmark.

En række kommuner, herunder Nordfyns Kommune, har underskrevet Rio Count Down aftalen, der forpligter til at stoppe tilbagegangen i biodiversiteten på verdensplan. 2010 var året, hvor nedgangen skulle vendes til fremgang, men det erkendes bredt, at det mål ikke kan nås, så et nyt mål er på vej.

Trusler mod grøftekant

Det er først og fremmest tilførslen af næringsstoffer fra landbrugsdriften, nok mest luftbåren, der truer grøftekanterne. En række plantearter, der er skabt til at leve på næringsfattig jord, forsvinder og grøften bliver mere ensformig og domineres af de planter, der lever godt af næringsstofferne, som f.eks. brændenælder, der breder sig voldsomt i disse år.

Grøftekanten mister sin biodiversitet og mangfoldighed, og det er ikke kun planterne, der bliver færre af eller helt forsvinder. Også de dyr og insekter, der er afhængige af de forsvundne planter og indgår i fødekæden eller naturens balance, forsvinder i takt med naturens forarmelse. Antallet af arter på ’rødlisten’, der er en opgørelse over den udrydningstruede del af den danske natur, vokser stadig, og det har vi pligt til at gøre noget ved.

Kuren er en mere restriktiv administration af lovgivningen omkring husdyrbrug og krav om anvendelse af den bedst tilgængelige teknik ved tilladelser til udvidelser af landbrug og udbringning af gødning, som loven foreskriver, for dermed at reducere mængden af og faren ved de luftbårne næringsstoffer.

Uhensigtsmæssig klipning af grøftekanterne er også en trussel. Det så vi meget af for år tilbage, men heldigvis har kommunerne fået rettet noget op på dette, og nu slås grøftekanterne på en mere hensigtsmæssig måde, og på det rigtige tidspunkt af året.

På det seneste er der kommet en ny trussel hvad trimning af grøftekanterne angår. En række haveejere på landet har anskaffet sig en havetraktor med indbygget plæneklipper, og med misforstået naturplejeiver kører de lige en tur langs grøftekanten hen til naboen hver 14 dag, så den efterhånden ligner græsplænen bag hækken.

Resultatet er ingen blomstring og dermed formering, og skjulestederne for dyr, fugle og insekter forsvinder. En agerhønekylling og en harekilling har ikke meget skjul i en golfbanetrimmet grøftekant.

Det er sikkert ikke af ond vilje, at dette har vundet indpas, nok nærmere af uvidenhed, så lad dette hermed være en appel til at reducere denne form for naturpleje.

Husk at nyde grøftekanten, næste gang du har mulighed for det . Det er en af de store gratis glæder, og husk det gamle ord om, at naturen ikke er noget, vi har arvet fra vore forældre. Vi har lånt naturen af vore børn og børnebørn, og vi har pligt til at levere den videre i ordentlig stand.

Af Kurt G. Holm, formand for Danmarks Naturfredningsforening, Nordfyn