kundeservice
27. juli 2010 04:00 -

Send artiklen Ny restaurant i byen til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:
Ny restaurant i byen
Jackie Tran har netop åbnet en lille ny restaurant i Adelgade. Der er thaimad på menuen, og maden tilbedes i et åbent køkken, så gæsterne kan følge med.
Foto: STEFAN HESTNES.
Se flere billeder

Ny restaurant i byen

Bogense: Byen har fået en ny helårsrestaurant. Det er Jackie’s Kitchen, der åbnede i sidste uge. Det er både en lille restaurant og take-away med thaimad.

Indehaver Jackie Tran kommer fra Odense og er vietnameser af afstamning.

- Jeg har arbejdet i mange år i thaikøkkener og jeg har også haft mit eget i Kerteminde i et par år, fortæller Jackie Tran.


Det var ikke mindst den gode beliggenhed, der trak Tran til Bogense.

- Jeg så muligheden i beliggenheden og lokaliteten.

Der har tidligere været grillbar på stedet.

- Jeg har fjernet alle spillemaskinerne og renoveret det hele fra top til bund, fortæller Jackie Tran.

- Det er blevet til en lille restaurant med plads til 24 gæster og der er åbent køkken.

- Det med det åbne køkken er af to årsager. For det første er det praktisk, når der ikke er så meget plads, men vi går også meget op i renhed og derfor kan vi med det åbne køkken vise kunderne, at hygiejnen er i orden. Vi har ikke noget at skjule, fastslår Jackie Tran.

- Thaimad er jo meget populær mad hos danskerne i øjeblikket. For eksempel blandes rød eller grøn karry med forskellige typer af kød eller laks og rejer. Vi har et stort udvalg på menukortet.

Udendørsservering

Jackie’s Kitchen er som nævnt en helårsrestaurant, men når vejret er til det, tager Tran de små cafésæt frem, så man eksempelvis kan nyde en kold fadøl udendørs.

- Vi kom lidt sent i gang i forhold til turistsæsonen, men det er også ok, for det er de lokale, vi skal leve af, påpeger Jackie Tran.

- Jeg håber, at folk tør at prøve noget nyt.

Til Open by Night har Jackie’s Kitchen sammensat specielle gode tilbud, så da bliver der mulighed at prøve thaimaden af.
Ny restaurant i byen

Foto: Stefan Hestnes.


flexblock