27. juli 2010 04:00
-
Send artiklen Travlhed i friluftsbadet til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Der er meget at holde øje med for en livredder i Friluftsbadet.
Foto: STEFAN HESTNES.
Se flere billeder Foto: STEFAN HESTNES.
Travlhed i friluftsbadet
Morud: Kristian Kjær er en af flere livreddere i Morud Friluftsbad.
- Der kommer mange, når det er så godt vejr, understreger Kristian Kjær, mens han bag spejlsolbrillerne spejder ud over friluftsbadet med de mange badende.
- En af dagene var her næsten tre hundrede. De fleste har sæsonkort og nogle kommer hver eneste dag.
- Der kommer mange, når det er så godt vejr, understreger Kristian Kjær, mens han bag spejlsolbrillerne spejder ud over friluftsbadet med de mange badende.
- En af dagene var her næsten tre hundrede. De fleste har sæsonkort og nogle kommer hver eneste dag.
Der er altid mindst to livreddere på vagt samtidig.
- Så skiftes vi til at passe kiosken, forklarer Kristian, der går i 2.g. på Nordfyns Gymnasium.
Det er første sæson, at han har ladet sig hyre som livredder i sommerferien, men han har også baggrunden til det.
- Jeg spiller vandpolo i forvejen og har blandt andet været med til at vinde DM. Jeg svømmer vel selv fire til fem gange om ugen.
Morud Friluftsbad er 3,7 meter dybt, men har også en lavvandet afdeling for de små.
Der er både tre- og enmetervippe.
Livredderne er de eneste, der er ansat på stedet. Resten af det store arbejde med at holde stedet kørende sker ved frivillig hjælp.
Morud friluftsbad er en selvstændig afdeling af den lokale idrætsforening og formanden er Thomas Skovhus.
- Det er mit første år som formand og der går da nogle timer med det arbejde, smiler Thomas Skovhus.
- Heldigvis er det meget sæsonpræget.
- I en normalt sæson sælger vi 300 sæsonkort, men i år har vi allerede solgt op mod 400. Dertil skal så lægges endagsbilletterne.
Friluftsbadet har indtil nu i år haft et gennemsnit på 107 besøgende. Der er dog en lille nedgang her i industriferien.
Friluftsbadet opvarmes ved et lille solvarmeanlæg, og normalt skal vandet være 20 grader varmt, før dørene åbnes. Det har det dog været alle dage indtil nu i denne sæson.
- De unge bruger ofte den overdækkede plads foran til at mødes efter at friluftsbadet er lukket.
- Men de er rigtigt gode til at rydde op efter sig, selv om vi har haft lidt hærværk i år. Men jeg tror, det er udefra kommende, der ikke kender den betydning, som stedet har for de lokale.
Morud Friluftsbad har 75-års jubilæum i 2012 og er blevet gennemgribende renoveret to gange. Senest i 2000-2002.
Morud Friluftsbad lukker for sæsonen den sidste weekend i august samtidig med den lokale byfest.
