Ugeavisennordfyn
På traktortur blandt bisonokser

På traktortur
blandt
bisonokser

Annonce:

Lej billige sommerhuse

ved Fyn & Limfjorden! Se vores store udvalg på Mob.dk

Folk havde fundet de store videokamera frem til prærieturen på Ditlevsdal Bison Farm.
På Ditlevsdal Bison Farms daglig guidede prærieturer, er det muligt at komme helt tæt på de store dyr
Morud: Folk er ivrige efter at komme om bord i den aflange prærievogn, som bliver trukket af en kæmpe traktor.

- Kan I ikke rykke lidt sammen? Spørger en mand.

Folk presser sig længere ind i vognen, hvor der er plads til 70 personer.

Folk sidder klar med filmkameraer og fotoapparater, da turen sættes i gang.

” Klonk” siger det højt, da den store metallåge smækker i bag prærievognen, der langsomt snegler sig af sted.
På traktortur blandt bisonokser

Folk læner sig ud over kanten, da vognen passerer en stor flok bisonokser, der står i en klump omkring en samling halmballer.

En rolig kæmpe

Prærievognen kører helt ind imellem de store dyr og stopper brat.

Folk strækker nysgerrigt hals, mens Jørgen Ove, som er tourguide, begynder at fortælle.

- Det er amerikanske bisonokser, vi har her på farmen. De er trods deres størrelse meget rolige dyr i modsætning til den europæiske skovbison, som er noget mindre. Grunden til, at den amerikanske bisonokse er et roligt gemyt, er fordi den er en steppebison, som har været vant til at kunne se sine fjender på lang afstand. Man bruger generelt ikke skovbisoner som farmdyr, da de er mere urolige.
På traktortur blandt bisonokser

De to veninder Ingrid Østergaard og Annette Hansen fra Hårslev stiler direkte mod farmens restaurant efter rundturen blandt de store dyr.

- Det var Ingrid, der lokkede mig med herud, fortæller Annette Hansen, der tit har kørt forbi farmen og set bisonokserne fra vejen.

- Det er dejligt at se, at dyrene har gode levebetingelser, også når de skal herfra, siger hun efter at have spist en bisonpølse.

- Det var virkelig en god pølse, der ikke var nær så fed som normale pølser, og så var den lige tilpas krydret, siger Annette Hansen og tilføjer:

- Og deres hjemmelavet brød var virkelig lækkert. Det kan godt anbefales.

Veninden Ingrid Østergaard har besøgt farmen før, og er meget overrasket over, hvor meget der er sket på Ditlevsdal i løbet af de sidste år.

-Sidste gang jeg var her, blev vi kørt rundt i en mindre vogn, hvor vi sad på halmballer. Desuden er det blevet rigtig flot med restauranten. Den var der ikke dengang. Jeg synes, at det er sjovt at se den udvikling, som der er sket på stedet, siger hun, inden turen går hjem til Hårslev igen.

Af Maria Moni

Foto: Carsten Bundgaard

Tophistorier netop nu

Kundeservice

Telefon: 63 15 15 15 · Fax: 65 93 00 56
E-mail: kundeservice@fynskemedier.dk

Åbningstider: Mandag-torsdag: Kl. 8.00 - 16.00 · Fredag: Kl. 8.00 - 15.00
Abonnementsrettelser til næste dag senest kl. 14 hverdagen før.
Rettelser, der modtages fredag efter kl. 14 træder først i kraft tirsdag.

Har du ikke fået avisen? Ring tlf. 63 15 15 15
Mandag-fredag: Kl. 7.00 - 10.00 Lørdage og søndage: Kl. 8.00 - 10.30