Ugeavisennordfyn
Far og søn i lokalt opgør

Far og søn
i lokalt
opgør

Annonce:

Grupperejser

Firma, venner eller skole – vi skræddersyr den perfekte tur. Hent et tilbud

Erik Pedersen havde medbragt den trøje som sønnen Nicolai for et par uger siden forlod i Bogense.
Foto: thgr
Holdleder Erik Pedersen stod i lidt af et dillema, da hans hold fra Bogense G&IF i lørdags mødte Skovby GF
Skovby: Hvad gør en far, når han gerne ser sønnike score en masse mål på fodboldbanen, men samme søn lige pludselig er angriber på modstandernes hold i et lokalopgør mellem Skovby og Bogense.

Det er det dilemma holdleder Erik Pedersen i BG&IF i lørdags stod overfor, da der var kamp på Skovby Stadion.

- Det er sgu det værste jeg har prøvet i min fodboldtid. Det er en meget mærkelig følelse, griner Erik Pedersen, der selv var en habil midtbanespiller i sin tid.

En ledig trøje

Nu har han pludselig fået en trøje i overskud her kort inden mødet med Skovby GF’s U15-drenge.

Da sønnen Nicolai Møller sidste år skiftede fra Skovby til Bogense, tog han tjansen som hjælpetræner og holdleder, men hurtigt savnede Nicolai kammeraterne i Skovby GF.

- Det har ikke noget med hverken min far eller holdet i Bogense at gøre, men jeg savnede simpelthen at spille sammen med de andre, indrømmer Nicolai Møller, der allerede kvitterede for sin tilbagevenden til holdet med et mål mod Søndersø forrige weekend.

Derfor stod de to altså på hver sin side i lørdagens U15-lokalopgør, der endte med en 2-1 sejr til Bogense.

Det var Nicolai der scorede Skovbys ene mål. thgr

Tophistorier netop nu

Kundeservice

Telefon: 63 15 15 15 · Fax: 65 93 00 56
E-mail: kundeservice@fynskemedier.dk

Åbningstider: Mandag-torsdag: Kl. 8.00 - 16.00 · Fredag: Kl. 8.00 - 15.00
Abonnementsrettelser til næste dag senest kl. 14 hverdagen før.
Rettelser, der modtages fredag efter kl. 14 træder først i kraft tirsdag.

Har du ikke fået avisen? Ring tlf. 63 15 15 15
Mandag-fredag: Kl. 7.00 - 10.00 Lørdage og søndage: Kl. 8.00 - 10.30