Ugeavisennordfyn

Lærerig sæson
for golfklub

Slår nu et slag for at få flere medlemmer
Bogense: Det er snart et år siden, at formanden for Gyldensteen Golf Club, Else Anderson, fik sig et chok.

Selskabet bag Gyldensteen Golf var gået konkurs, og golfklubbens medlemmer måtte finde pionerånden frem for at drive klubben videre uden hjælp fra Gyldensteen Golf. Men her - knapt et år efter - ser Else Anderson lyst på fremtiden:

- Vi har lært meget i denne sæson og vi regner med, at det bliver lettere næste år. Vi er nybegyndere, som har overtaget noget forladt, hvor der ikke har været nogen til at fortælle os, hvordan tingene skal gøres. Vi driver mange ting, som vi tidligere ikke havde noget med at gøre. For eksempel står vi for banedriften og forskellige arrangementer, siger Else Anderson.

Plads til flere golfere

Hun fortæller, at klubben har godt 400 medlemmer. Men der er plads til flere. Derfor forsøger man sig med et nyt tiltag:

- Man kan få et prøvemedlemsskab for resten af året til 1000 kroner, siger formanden.

Og ifølge Else Anderson kan man spille golf hele året på banen. Dog satte den forgangne vinter med masser af sne og is en stopper for golfboldenes rullen i nogle uger.

- Men vores bane er så ny og man er blevet gode til at anlægge baner, at de kan bruges hele året, påpeger Else Anderson.

Anne Louise Mikkelsen

Tophistorier netop nu

Kundeservice

Telefon: 63 15 15 15 · Fax: 65 93 00 56
E-mail: kundeservice@fynskemedier.dk

Åbningstider: Mandag-torsdag: Kl. 8.00 - 16.00 · Fredag: Kl. 8.00 - 15.00
Abonnementsrettelser til næste dag senest kl. 14 hverdagen før.
Rettelser, der modtages fredag efter kl. 14 træder først i kraft tirsdag.

Har du ikke fået avisen? Ring tlf. 63 15 15 15
Mandag-fredag: Kl. 7.00 - 10.00 Lørdage og søndage: Kl. 8.00 - 10.30