Ugeavisennordfyn
Skole-féen er børnenes fortrolige

Skole-féen
er børnenes
fortrolige

Annonce:

Hold din fest hvor maden er bedst!

På gensyn "Hos farfar". Se meget mere her:

Lone Dibbern Rasmussen havde store forventninger til rollen som skole-fé, men de er alle sammen blevet overgået af virkeligheden.
Foto: Thomas Gregersen
Fé er blevet en stor succes på Kongslundskolen, der har udvidet rummelighedsbegrebet
Skovby: Alle børn der slås med problemer derhjemme eller i skolen burde have deres egen gode fé, der med et lille sving med tryllestaven kunne fjerne alle bekymringer.

Helt så magisk eller ligetil er det dog ikke blevet, efter at Lone Dibbern Rasmussen for første gang trak i spids hat, lang kjole og tryllestav for et år siden. Men hjulpet har hun.

På forhånd havde både hendes egne og skolens forventninger været store til forsøget, men alle forventninger er blevet overgået i løbet af det første år.

Positivt hele vejen

- Forsøget med féen er indført som led i en større omlægning af vores specialområde, hvor vi blandt andet har fået en dygtig koordinator, der styrer indsatsen på specialområdet, fortæller Kongslundskolens skoleinspektør Lone Holm Andersen, der ikke er i tvivl om at ordningen fortjente at blive gjort permanent.

- Vi har haft sådan en oplevelse af, at ”det er sgu stort det her”, og vi er virkelig blevet positivt overrasket over hvor godt det virker. Helt mærkbart og målbart kan vi se det på antallet af støttetimer, som vi har kunnet skære ned på, siger skoleinspektøren.

Derfor er der i det igangværende skoleår sat fem timer af til fé-arbejde om ugen.

Skolens fé har blandt andet startet sin egen fé-café, hvor de større elever kan komme og snakke om alt det der foregår i en præ-pubertetskrop og hjerne. Det har reduceret det normale ”pige-fnidder”.

- Det første år har jeg været meget vidt omkring i alt det der kan bekymre et barn. Det kan være alt lige fra skoleproblemer til skilsmisse, sygdom og dødsfald i familien. Alle de bekymringer der kan fylde så meget i barnets hovede, at der ikke er plads til indlæring, siger fé Lone Dibbern Rasmussen.

Bløder op

Skole-féen er blevet et ekstra led i skole/hjem-samarbejdet, hvor hun kan gå ind og tage problemerne i opløbet, og indsatsen har både været på initiativ af forældre, lærerkolleger og nogle gange børnene selv.

- Det bløder tingene op, hvis jeg foreslår en snak med for eksempel skolepsykologen. Vi skal selvfølgelig indberette, hvis der er en situation der kræver det, men ved at tage tingene i opløbet har vi faktisk ikke haft nogen sager, der er nået dertil, fortæller skolefé Lone Dibbern Rasmussen, der gennem en række efteruddannelseskurser er blevet klædt godt på til opgaven.

thgr

Tophistorier netop nu

Kundeservice

Telefon: 63 15 15 15 · Fax: 65 93 00 56
E-mail: kundeservice@fynskemedier.dk

Åbningstider: Mandag-torsdag: Kl. 8.00 - 16.00 · Fredag: Kl. 8.00 - 15.00
Abonnementsrettelser til næste dag senest kl. 14 hverdagen før.
Rettelser, der modtages fredag efter kl. 14 træder først i kraft tirsdag.

Har du ikke fået avisen? Ring tlf. 63 15 15 15
Mandag-fredag: Kl. 7.00 - 10.00 Lørdage og søndage: Kl. 8.00 - 10.30