Til kampfordåvildtpå Nordfyn
Til kamp
for
dåvildt
på Nordfyn
Hvis Hjortelaugets indsats lykkes, vil alle på sigt få mulighed for at se hjorte over hele Nordfyn.
Seneste Nyt
UgeAvisen Nordfyn
Annonce:
Nye smykker af dit gamle guld! Håndlavet smykker!
Nye smykker af dit gamle guld! Håndlavet smykker!
Hjortelauget er dannet for at skabe en fritstående bestand af dåvildt i Nordfyns Kommune. Hjortelauget arbejder ved at gennemføre en frivillig forvaltningsplan, som omfatter informationsindsamling, informationsformidling samt en frivillig regulering af jagten.
Fin tilslutning
Det er intentionen, at hjortelaugets arbejde på sigt vil give alle mulighed for at opleve dåvildt i den nordfynske natur, samt danne basis for jagt på dåvildt.
Nordfyns Hjortelaug har allerede fået tilslutning fra en række jagtforeninger, jægere, lodsejere, skovparter samt andre interesserede fra hele Nordfyns Kommune.
Der er 35 hjorte
Hjortelauget har p.t. kendskab til 35 vildtlevende dådyr. Naturligvis flest omkring Gyldensteen og i området syd for Æbelø, men der findes enkelte enlige dåer og spidshjorte spredt ud over hele Nordfyn. Dyrene er der altså.
Det er afgørende vigtigt, at den meget beskedne stand ikke skydes. Alle hundyr uanset alder er betydningsfulde for bestandens udvikling. Det er vigtigt, at der findes store hjorte ved alle dåer i brunsttiden, da det er den eneste måde at sikre en tidlig og succesfuld kalvesætning.
Derfor er det afgørende vigtigt, at alle dyr frivilligt fredes nu.
Dådyr konkurrerer ikke med rådyr, da de til forskel fra rådyrene fortrinsvis æder græs. Det er også forklaringen på, at de ikke forvolder nævneværdig skade på skov eller landbrugsafgrøder. Dådyr opfører sig som rådyr. De kræver ikke meget biotop, er ikke meget følsomme for forstyrrelser og er rimeligt standfaste.
Alt at vinde
Hjortelauget optager alle med interesse for formålet som medlemmer, og det er gratis. Medlemsskabet indebærer alene, at man slutter op om Hjortelaugets arbejde og tilslutter sig formålet. Hjortelauget vil løbende orientere medlemmerne om udviklingen i bestanden og ændringer i forvaltningsplanen.
Hvis alle slutter op om det nye initiativ, vil alle få glæde af dåvildt i fremtiden. Hjortelauget håber derfor at modtage din tilmelding snarest
Tilmelding kan ske til Per Abild, tlf. 64 86 11 82 eller Frands Frandsen, tlf. 65 96 40 49.
Pia




