Døren påklemi kulden
Døren på
klem
i kulden
Miljøvenlige døre til frysere og kølemontre. Det er Martin Dufresnes speciale.
Foto: Maingate
Virksomheden Maingate sælger blandt andet låger og døre til køle- og frysediske i supermarkeder i især Norge og Sverige. Martin Dufresne og hans medarbejder Charlotte Levin styrer hele operationen hjemme fra direktørens privatadresse i Mejlskov.
- Det er lidt usædvanligt at køre en virksomhed fra et gammelt hus på Nordfyn, men jeg kunne bosætte mig på en øde ø, så længe jeg har internet og telefonforbindelse, forklarer Martin Dufresne.
Kundebesøgene klarer han ved selv at tage ud til de kontorer og supermarkeder, hvor kunderne befinder sig, så de ikke behøver at bekymre sig om at finde Mejlskov på kortet.
Nordfyn er guld værd
Martin Dufresne og familien flyttede fra Oslo, hvor de havde tilbragt nogle år, til Nordfyn, fordi det her er muligt at leve billigt, og det er vigtigt, når man starter som selvstændig slår han fast.- Det er jo en guldgrube. Her på Nordfyn kan man få en stor ejendom til billige penge, siger iværksætteren, som i den først tid måtte lade konen forsørge familien.
Nu går det fint for virksomheden Maingate, fortæller Martin Dufresne, som forestiller sig, at han kan ansætte medarbejder nummer to til sommer.
Lige nu knokler han med at gøre firmaet klar til verdens største messe for butiksindretning, som løber af stablen i Düsseldorf den 23. februar.
- Om 5-10 år er det mit mål at have fire-fem medarbejdere, fortæller den 33-årige iværksætter.
