Juniorskyttervandt DM
Juniorskytter
vandt DM
Laura Buch (t.v.) vandt DM-guld for damejunior-skytter, og sammen med klubkammeraterne Sandra Christiansen og Camilla Knudsen (t.h.) vandt hun også DM-titlen for hold. (Privatfoto)
Bedst gik det for de tre damejunior-skytter, Laura Buch, Camilla Knudsen og Sandra Christiansen. Sammen vandt de tre juniorpiger holdkonkurrencen, og dermed kan de kalde sig danske mestre, og i den individuelle konkurrence blev det ligeledes til nordfynsk guld, da Laura Buch besatte førstepladsen i finalen. Her sluttede Camilla Knudsen i øvrigt på en flot femteplads.
Særslevs damesenior-hold kom ligeledes hjem med ædelt metal i form af bronzemedaljer. På holdet var Kristine Buch, Pia Steffensen og Maria Degn Poulsen, og de to sidstnævnte kom også i finalen i den individuelle konkurrence. Her blev Maria Degn Poulsen nummer seks, mens Pia Steffensen blev nummer otte.
En bronzemedalje var der også til herresenior-skytten Jan Østergaard Jensen, der sluttede på tredjepladsen i herrernes individuelle skydning. I holdskydningen sluttede Særslev på femtepladsen, og endelig skal det nævnes, at herrejunior-skytten Simon Lebbeaus deltog i juniorfinalen, hvor han blev nummer otte.
JH
