09. februar 2010 04:00
-
Send artiklen Kaffe på kanden i Bredgade til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Også børnene nød kagen, da cafe Hans og Grete åbnede i fredags.
Foto: ASBJØRN SAND
Foto: ASBJØRN SAND
Kaffe på kanden i Bredgade
Otterup har fået en intim café. »Hans og Grete" åbnede fredag med solidt ryk-ind
Otterup: Mange forretningsdrivende lagde fredag vejen forbi det nye kaffested i Bredgade. Her åbnede Dorte og Magnus Lorenz deres nye intime café , den første af sin slags i Otterup.
- Vi er kommet i gang. Og endda noget tidligere end vi havde forventet, konstaterede Dorte og sørge for endnu en kop varm kaffe og et stykke hjemmebag til de mange honoratiores og gæster, der bød familien velkommen til byen.
Turistchef kom forbi
Familien fra København har det seneste par år rejst rundt i Mellemøsten fra Syrien over Libanon til Jordan, men har nu bosat sig på Nordfyn. Og her har de indrettet café »Hans og Grete" i den tidligere fodterapeuts lokale mellem Tonis pizzaer og Røde Kors genbrugsbutikken.Også kommunens nyslåede borgmester Morten Andersen (V) og turistchef Roar Møgelbjerg fandt vej til en kop kaffe. De fik ingen borgmesterstang, men derimod hjemmegjorte boller og blødt brød i caféen. Her lykønskede de parret med de nye lokaler, der er indrettet med det intime for øje.
Skillevægge adskiller gæsterne ved bordene og giver samtidig plads til et galleri af billeder på væggene. Bagerst i lokalet har Dorte og Magnus indrettet et nyt køkken, hvor der kan tilberedes friske sandwich, bagværk og selvfølgelig den gode »bønne».
- Vi har også spiritusbevilling, hvis folk hellere ønsker en øl, fortæller Dorte.
Cafeen er opkaldt efter eventyret fra brødrene Grimm. Og parret håber da også, at der bliver tale om et eventyrligt godt tilbud til borgere og turister.
- Navnet Hans og Grete er noget med pandekagehus og søde sager. Og vi er små og satser netop på den søde tand, siger Dorte.
Cafeen åbner klokken 10 på hverdage og lørdage.
Klaus Wind