I Otterup på Nordfyn ligger en lille oase med det meget sigende navn Være-Stedet. Her handler det især om det gode liv og den samhørighed, man kan opleve sammen med andre i et fællesskab.

Midt i en hæsblæsende kold tid, i et efterhånden stærkt effektiviseret- og individualiseret dansk samfund, ligger der et sted, hvor mennesker giver sig tid til være sammen og drager omsorg for hinanden.

Her kan mennesker med psykiske problemer/ ondt i livet eller lidt ensomme mennesker altid komme og få en snak over en kop kaffe med andre og evt. deltage i husets andre aktiviteter. Her har mange mennesker i tidens løb fundet vej ind og har haft/har gode stunder sammen med andre mennesker. Mange venskaber er opstået i de nu godt 8 år, stedet har eksisteret.

Det var en fremsynet socialrådgiver, der i sin tid kiggede i krystalkuglen og startede Værestedet.

Stedet startede på interimistisk græsrodsvis og blev finansieret via forskellige fonde og puljer. Mange mennesker donerede møbler og inventar til stedet. En lønnet leder blev ansat, og personaler af frivillige blev fundet til at drive stedet.

I dag er stedet overgået til kommunalt regi, fordi det har vist sin berettigelse. To lønnede ansatte og en gruppe frivillige står i dag til rådighed for en regelmæssig brugerflade.

Fællesnævner for brugere af sådanne steder er, at det er mennesker, der ikke længer er på arbejdsmarkedet, mest af alt måske fordi arbejdsmarkedet i dagens Danmark ikke er så rummeligt, som det var førhen år tilbage fx i 50 érne. Deres sociale netværk bliver af samme grund tyndt, og måske er vennekredsen og familierelationer tilmed skrumpet ind.

Frivillige på deres side arbejder på stedet, typisk efter en pensionering, fordi de stadig gerne vil være sammen med andre, bruge sig selv og gøre en indsats til fællesskabets bedste.

På Værestedet i Otterup er der tid til kunstneriske udfoldelser, hvad enten vi snakker om blomsterbinding, tegning, oliemaling, musik og samspil eller værdidebatter af filosofisk - og samfundsmæssigt tilsnit i den oprettede studiekreds.

Når bølgerne går højt, diskuteres- og fødes her nye tanker om forholdet: identitet og arbejde, og der sættes eksempelvis spørgsmålstegn ved den arbejdsmoral, der opstod sammen med industrialiseringen i slutningen af 1800-tallets Danmark.!

Der eksisterede en større grad af samhørighed og et mere selvfølgeligt personligt ansvar overfor næsten.

I dag er ansvaret mere overladt til kommune og stat bortset altså lige fra frivillige organisationer og foreninger, der arbejder med hjælp til mennesker i svære situationer.

Ifølge socialforskningsinstituttet´s nyeste tal udføres der i dagens Danmark frivilligt arbejde for langt over en milliard kroner om året. Det er jo flot. Men samtidigt er vi alle nødt til at erkende, at den voksende psykiske dårlige barometerstand i dagens Danmark er et så massivt problem, at det enkelte medmenneske ikke formår at klare alle skærene. Samfundet må træde i karakter/må træde til. Samfundet kan ikke sidde problemet overhørigt – slet ikke i disse velfærdstider – Der må simpelthen tilføres ressourcer! -

Hans Agerbek Husted,

Bystævnet 6,

Otterup.

Frivillig på Værestedet

Otterup.

indlægget er forkortet af red.