Vi har samlet op på hvilke butikker og restauranter, der er åbnet, lukket eller flyttet i Viborg i 2023. Få det store overblik på disse sider i avisen.
Copy link address
Thomas Christensen Mark thma@viborgfolkeblad.dk
Annonce
Del med andre:
Copy link address
-
I slutningen af november blev Viborg en dagligvarebutik fattigere, da den seks år gamle Spar-butik drejede nøglen om. Hverken butikschefen eller indehaveren ønskede at kommentere på butikkens farvel, men regnskaber fra butikken viser, at der var tabt 2,3 millioner kroner samlet, siden den åbnede i stedet for Kiwi på Gl. Aalborgvej. På Facebook skrev butikken: - Med udsigten til en øget konkurrencesituation (kommende Rema 1000, red.) i området var der ingen vej udenom. Arkivfoto: Thomas Mark -
Familien Tagesen er på vej ud af Viborgs gågade og vil i stedet finde sig til rette i Sparkær i starten af det kommende år. Foto: Morten Pedersen -
Med en gevaldig slutspurt er der nu kun 'nye' Netto'er i Viborg. Det er efterhånden længe siden, at Netto i Vesterbrogade fik turen, men sidst i 2023 kom turen til Randersvej og Katrinevænget. Sidstnævnte tog kun en uge at få sat i stand, hvorfor butikschef Jon Nielsen kunne klippe den røde snor til åbningen 8. december klokken 8. Arkivfoto: Morten Pedersen -
Efter et langt tilløb kunne Sparekassen Danmark flytte ind i den tidligere Museums-bygning på Hjultorvet med officiel åbningsreception i december. Men det har heller ikke været en hel nem proces at komme på plads i bygningen, som skulle renoveres i helt gammel stil - men halm i væggene og grus mellem gulv og loft: - Nu er vi klar til en genstart i Viborg. Vi glæder os til at invitere så mange gæster som muligt ind at se vores nye, flotte lokaler, fortalte erhvervsdirektør Lars Nørby Rasmussen. Foto: Sparekassen Danmark -
En stribe butikker poppede også op for en kort bemærkning i 2023. Blandt andet Konkurssalg Viborg ved Flemming Freund på Vesterbrogade, Viborg FF's merchandise-afdeling "Kløvershoppen" på Nytorv - hvor Maj Schiøtte og Stig Glent-Madsen med Rafiki-chokoladen også flyttede ind i december: - Vi vil gerne bare have folk ind og købe et glas vin eller en kop kaffe. Men de må også gerne tænke i, om der kunne være en julegave, som er med til at gøre noget bæredygtigt for miljøet eller understøtter socialt ansvar, sagde Mai Schiøtte om stedet. Arkivfoto: Thomas Mark