Vi har samlet op på hvilke butikker, restauranter og mindre liberale
erhverv, der er åbnet, lukket eller flyttet i Viborg i 2023 - og vil
løbende bringe dem her på viborgfolkeblad.dk.
Copy link address
Thomas Christensen Mark thma@viborgfolkeblad.dk
Annonce
Del med andre:
Copy link address
-
Efter tre år flyttede Guldkalven fra Houlkærhallens cafeteria og åbnede i stedet som smørrebrøds-bar med smørrebrøds-tapas på Hjultovet i Viborg. Her blev Julie Grønnegaard i november den første til at flytte ind i de nyrenoverede lokaler i den tidligere museumsbygning: - Vi har fundet et drømmelokale på 132 kvadratmeter. Der er klinker fra 1800-tallet på gulvet, røde bjælker i loftet, og det oser af den stemning, som vi gerne vil skabe, lød det fra Julie Grønnegaard. Arkivfoto: Thomas Mark -
Facaden blev grøn og logoet skiftet ud, da Roxy Malt i slutningen af september åbnede, hvor Sinatra Bar seneste havde serveret øl og drinks. Det er der også blevet, da stedet hed Smedekroen, Chaplin, Monkey Club, Murphys Club, Messing Jens, Baileys, Deux og Spot On: - Vi er klar over, at stedet har historie. Men vi ville ikke åbne Roxy Malt Viborg, hvis ikke vi troede på det, sagde Mads Skou, der er regionschef i Rekom og en af personerne bag den nye bar. -
Sidste sommer åbnede Medical Academy en afdeling i Viborg, men en vandskade i maj satte behandlerstedet på standby. Løsning blev, at forlade stedet og i stedet rykke ganske få meter til den nuværende adresse i Sct. Mathias Gade 20: - Der gik over tre måneder, så vi måtte finde et andet lokale. Vi fik et godt tilbud, det var tæt på vores tidligere sted og passede i størrelsen. Samtidig havde vi kun hørt godt om udlejeren, så det var en nem beslutning at takke ja til, sagde indehaver Michael Hafed. Foto: Thomas Mark -
Det kom ikke helt til at holde stik, da Invita tilbage i september skrev, at "butikken er midlertidig lukket". For lukket, det er den tidligere inventarbutik på Lundborgvej 4 stadigvæk. Det var indehaver, som selv indgav en konkursbegæring på sin virksomhed efter et samlet tab på næsten to millioner kroner over tre år: - Der skal være sammenhæng mellem plus og minus, og hvis der ikke er det, så må man tage en beslutning. Det er et hårdt presset marked, lød det fra Frederik Rørbæk. Arkivfoto: Thomas Mark -
Opgraderet genbrug og andre finurlige sager skal lokke kunder til "Søster Laura" i Gravene. Men butikken har også et helt andet formål: At være et sted, hvor det bare er rart at være: - Vi vil gerne være et "væredygtigt" sted med kvalitetsvarer. Noget er fint, når det kommer ind, andet skal laves om. Og så skal der bare være plads til at være her. Det er vigtigt, at her er tid og plads til, at man er fælles om projektet her, lyder visionen hos Astrid Friis Nielsen. Arkivfoto: Sebastian Uth