ugeavisen.png
ugeavisen.png
  • Søg
  • Menu
E-aviser og tillæg
E-aviser og tillæg

Etik og rettelser
Etik og rettelser

Du er her: Forside  -  Ugeavisen Nordfyn  -  Fra Aleppo til Nordfyn: - Man skal i gang med at skabe sig et liv her

Søg
Du er her: Forside  -  Ugeavisen Nordfyn  -  Fra Aleppo til Nordfyn: - Man skal i gang med at skabe sig et liv her
Søg
I Ibo's Minimarked finder man danske varer på samme hylde som eksotiske snacks fra flere verdenshjørner. Foto: Mikkel Hamann Jensen
I Ibo's Minimarked finder man danske varer på samme hylde som eksotiske snacks fra flere verdenshjørner. Foto: Mikkel Hamann Jensen
For Ugeavisen.dk

Fra Aleppo til Nordfyn: - Man skal i gang med at skabe sig et liv her
DEL Af Mikkel Hamann Jensen , mihje@jfmedier.dk
25. september 2018 kl. 19:00

For et halvt år siden fik Nordfyn sig en ny købmand. Radwan Hussain kommer fra Syrien. Han elsker sit arbejde og nyder sin tilværelse i Danmark.

Otterup: En dyb ringeklokke byder dagens første kunder velkommen. Et par skolefrie børn træder ind i minimarkedet, hvor de mødes af et væld af varer fra Bosnien, Tyrkiet, Indien og adskillige andre lande. Et "hej, og velkommen" lyder det fra manden bag disken. Sproget er dansk. Accenten er arabisk. Selv er han fra Syrien, og i dag nyder han tilværelsen på Nordfyn.

Radwan Hussain startede for et halvt år siden forretning i Bredgade i Otterup. Butikken hedder Ibo's Minimarked, som han hver eftermiddag ved 13-14-tiden åbner døren til, så han kan hilse og hjælpe kunderne frem til klokken 22.00 om aftenen.

- Jeg prøver at møde alle med et smil, siger syreren fra sin plads ved kasseapparatet.

- Og jeg prøver at have lidt af hvert. Både dansk og arabisk brød til dem, der kan lide det ene eller det andet.

I Syrien havde han også egen butik, så han glæder sig over at have åbnet en ny i sit nye land.

Arbejdet skaber livet

I 2011 brød borgerkrigen ud i Syrien, og Radwan Hussain tog hurtigt flugten fra barndomsbyen Aleppo. Senere samme år ankom han til Danmark og Sandholmlejren. Han blev hurtigt placeret på Langelands asylcenter, hvor han tilbragte næsten tre år, inden han fik opholdstilladelse i 2014.

Det blev også året, hvor han første gang sagde goddag til Nordfyn. Han flyttede til Søndersø, gik på danskskole og begyndte i praktik som butiksassistent og sidenhen som lastbilchauffør for Kvalitetsmøbler i Bogense.

- Jeg elskede, at jeg fik lov til at arbejde, fortæller Radwan Hussain.

- Som flygtning må man forstå, at tingene i Danmark er, som de er, og det må man så arbejde udfra. Man skal i gang med at skabe sig et liv her.

Han længtes efter at have sit eget, så da muligheden for at flytte til Otterup bød sig tidligere i år, greb han den. Det har dog ikke været helt nemt at åbne sin butik.

- I har mange regler for butikker i Danmark. Dem skal man vænne sig til som ny i landet, siger han og griner.

Han har også været uheldig med et par indbrud på det halve år, han har haft åbent.

Rejser for at lære

Ibo's Minimarked er opkaldt efter Radwan Hussains søn, Ibo. Han har også en datter, men begge to befinder sig i Schweiz med hans ekskone. Han har ikke set dem, siden han flygtede. I dag har han fundet sig en kæreste, som nu også bor i Otterup.

Hans fire brødre er også flygtet fra Syrien, men fordelt på Norge, Holland, Tyskland og Tyrkiet. Sidstnævnte bor sammen med Radwan Hussains forældre.

- Dem besøger jeg, så ofte jeg kan. Måske én eller to gange om året. Jeg elsker at rejse, også meget her i Danmark, fortæller butiksejeren.

Han har fået en del bekendtskaber fra sin tid i asylsystemet. De bor mange steder rundt omkring i Danmark. Dem besøger han også ofte eller tager på tur med.

- Jeg har været næsten hele Danmark rundt. Skagen, Maribo, Aarhus, København, Sønderborg, Svendborg. Jeg rejser for at lære landet at kende, for Danmark er et skønt sted, siger han, mens han vejer en pose appelsiner på butiksvægten.

Lige nu er fokusset dog på Nordfyn og på Otterup, hvor han kan snakke såvel arabisk som dansk med kunderne - og hvor han nyder at arbejde.

Ugens mest læste

Deltag her
Ny jagtbutik er åbnet på Nordfyn
Deltag her
Forsamlingshus i nye klæder
Deltag her
Fem råd til at finde din Valentine
Deltag her
Sol over nytårsmarch på Flyvesandet
Deltag her
Otterup tæt på x-factor
Deltag her
Filmaften fortæller børnehjems-historier
Deltag her
Bogense Fynsmester i Futsal
Deltag her
Indvielse: Muskler og hjerne skal udfordres på ny klatrevæg
Deltag her
Spændende finaler i Skamby Cup 2019

Seneste nyt

Årets Seniorhøjskole: Alex Knudsen fortalte om de nordfynske jernbaner
Løb gav 73.000 kroner til Castor
Babysalmesang spreder glæde på plejehjemmet i Søndersø
Fem råd til at finde din Valentine
Otterup tæt på x-factor
Indvielse: Muskler og hjerne skal udfordres på ny klatrevæg
Forsamlingshus i nye klæder
Mange vil løbe eller gå på cykel-rute
Otterup Gymnasterne trives i nye omgivelser
Bogense Fynsmester i Futsal

Seneste nyt

Træningsstart: Otterup kan blive udfordret i forsvaret
Spændende finaler i Skamby Cup 2019
Otterup-spillere nr. 2 ved inde-DM
Nye butiksejere: - Bogense må ikke blive en by med tomme butiksvinduer
Nordfyn skal lægge ydmygheden på hylden
Fra Nordfyn til Nordkorea: Passioneret foredrag med Jonas Bang Andersen
Bibliotekar læser op på cykling
Otterup centrum i international spionaffære
Geværfabrikken skal være Otterups fyrtårn
TV-succes: Lykke-Per scorer damer i nordfynsk sengetøj
Beslutning taget: Castor bliver repareret
Deltag her
Læs mere her
Mette har musikalske sommerfugle i maven
Deltag her
Læs mere her
Esbjerg Ribe Varde Tønder
Borgercafé med bredt program
Deltag her
Læs mere her

Jysk Fynske Medier

Alle ugeaviser under ugeavisen.dk er en del af Jysk Fynske Medier. Læs mere om koncernen her:

  • ❯ Læs mere om koncernen
Ugeavisen.dk forside